Max Ernst. Drøm og revolution

Drøm og revolution
En kunstner bør ifølge Max Ernst aldrig vide hvad han vil, men fortsætte med at undersøge og transformere sit udtryk. Derfor vedblev Ernst at reflektere over kunstens væsen, og resultatet er banebrydende. Som Picasso og Dalí kunne Max Ernst ALT.

Hans billedverden bygger på uventede sammenstillinger af elementer, symboler og teknikker. Han angreb de traditionelle billedopfattelser, og stillede spørgsmålstegn ved alt, hvad der var vedtaget og formuleret i kunsten. Drømmen og fantasien ydes forrang og bliver levendegjort i Max Ernsts revolutionerende og mangfoldige udtryk.

Fire kunstneriske hovedstadier 
I et retrospektivt greb viser udstillingen de væsentligste kunstneriske stationer hos Max Ernst;
1. Dada-årene i Köln fra 1918-1922, hvor han udviklede fotomontage og collageteknikken.
2. Hans surrealistiske periode i Frankrig indtil 1941, en eksperimenteren med frottage-teknik og psykoanalytisk symbolik.
3. Eksil-tiden i USA fra 1941-53, hvor decalcomani- og oscillationsteknikken står centralt
4. Kunstnerens tilbagevenden til Europa og hans sene værk,
der er præget af kosmiske billedverdener og en omfattende
grafisk produktion.

Udstillingens ca. 200 værker spænder fra maleri, collage, tegning og skulptur til de særlige Max Ernst-teknikker frottage og decalcomani.

Udstillingen Max Ernst. Drøm og revolution er blevet til i et samarbejde mellem Louisiana og Moderna Museet i Stockholm.

Det kuratoriske team består af den tyske kunsthistoriker og førende Max Ernst autoritet, Werner Spies, museumsinspektør Kirsten Degel, Louisiana og museumsinspektør Iris Müller-Westermann, Moderna Museet.

Scenografien til udstillingen er tilrettelagt af Detlef Weitz (arkitekt) og Rose Epple (grafisk designer) med Hans Hagemeister og Wolfgang Schneider.