Klee & Cobra

30. september 2011 - 8. januar 2012

Den delikate Klee. Den vilde Cobra-flok. Helt centrale og vidt forskellige spillere i det 20 århundredes kunst. Tilsyneladende. For de viser sig at være dybt forbundne i en fælles fascination af børns kreative udtrykskraft. Og dette åndelige og kunstneriske slægtsskab blev for første gang foldet ud på Louisiana.

“Det mest betydningsfulde jeg hidtil har skabt,” skriver Paul Klee i 1902, da han som 23-årig på loftet i sine forældres hjem i Bern genfinder en samling af sine børnetegninger. Få måneder forinden, på en rejse til Rom, har mødet med “den store klassiske kunst” nærmest ydmyget ham. Alt dette kan ikke overgås, føler den unge, schweiziske kunstner – for at komme videre er det nødvendigt med et radikalt brud. Og netop her i de tegninger, han selv har frembragt i alderen fra tre-ti år, opdager Klee nu den form for ægte, uforfalskede udtrykskraft, som han i den grad eftersøger. Nogle år senere bestemmer Paul Klee (1879-1940) sig faktisk for at lade et udvalg af disse børnetegninger stå forrest i den fortegnelse, han er ved at lave over sine værker. For han fastholder sin dybe fascination og interesse for børns billedverden. Ja, den forstærkes i hans sene leveår, hvor han bevidst stræber efter at “glemme” de formelle og tekniske færdigheder, han mestrer. I kunstens “ur-begyndelser, som man også finder hjemme i børneværelset”, ser Klee en kilde til stadig fornyelse og frigørelse af egen kreativitet. Netop et brændende ønske om at rive sig løs fra kunstens og samfundets snærende regler og konventioner, bliver også en drivkraft for Cobra – den sammenslutning af ligesindede kunstnere fra Danmark, Belgien og Holland, der blomstrer heftigt, kort og betydningsfuldt fra 1948-1951.

Fra deres ståsted, på den anden side af den altødelæggende Verdenskrig, søger de en helt ny begyndelse, og for dem bliver kunstens urkræfter og dermed barnets billedunivers del af et kollektivt, politisk opgør. “Vi vil begynde forfra ligesom et barn,” proklamerer Karel Appel.

Udstillingen på Louisiana præsenterede for første gang forbindelsen mellem Klee & Cobra. Umiddelbart er de meget forskellige – den følsomme, underfundige Klee mod kraftkarlene og vildbasserne i Cobra – men for bl.a. Asger Jorn, Ejler Bille og Carl-Henning Pedersen er Klee et forbillede. De kender hans værker, studerer hans bøger og tanker. Carl-Henning Pedersen beskriver Klee som en bro mellem den primitive fortid og en ny eksperimenterende kunst, men også som et link til fremtiden, hvor alle kan udøve deres kunst som frie ånder: “Han har berørt den inderste essens af kunsten og fået noget til at blive levende for os.”

Læs mere om Klee & Cobra udstillingen »