

Fremtidens arkitektur er grøn!
29. maj - 18. december 2009
Storstilet og perspektivrig udstilling om arkitektoniske, æstetiske og teknologiske nybrud ved bæredygtigt byggeri. "Louisiana er økologisk verdensmester i formidling," skrev pressen bl.a. om Fremtidens arkitekur er grøn!, der ikke alene skabte masser af opmærksomhed, men viste sig som en af årets største publikumssucceser.
![]() ![]() ![]() ![]() |
En bæredygtig fremtid efterspørger nye opfindelser, materialer og komplekse arkitektoniske metoder i det byggede miljø. Bæredygtig arkitektur er nemlig langt mere kompleks end regnvandsopsamling og solceller. Derfor er morgendagens arkitektur uløseligt forbundet med nye videnskabelige og teknologiske landvindinger. Fremtidens arkitektur er grøn! viste såvel jordnære som mere avancerede projekter, der tilsammen indfrier samfundets humane og teknologiske visioner. Bæredygtig arkitektur tager udgangspunkt i det konkrete miljø under hensyntagen til specifikke klimatiske forhold som sol, vind og verdenshjørner. Den tematiske udstilling var opdelt i 3 sektioner: Byen, Klima & Komfort og Stofskifte - der også blev afspejlet i Louisianas skulpturpark med strukturer, der understregede de enkelte temaer. Fremtidens arkitektur er grøn! er en del af Louisianas udstillingsrække Arkitekturens grænser I-IV, som vises i årene frem til 2011. En udstillingsrække, der belyser nye og alternative arkitekturbevægelser i spændingsfeltet mellem videnskab og arkitektur. Når det gælder udviklingen af bæredygtige byer, landskaber og miljøer, står arkitekten ikke alene, og den voksende tværfaglige tilgang til den arkitektoniske praksis skubber til, hvad vi opfatter som arkitekturens grænser. |
Fremtidens arkitektur er grøn!
Med forord af Direktør Poul Erik Tøjner, Louisiana og artikler af Professor, dr. phil. Ole Thyssen samt af arkitekterne Kasper Guldager, 3xNielsen og Wilfried Wang, professor i arkitektur ved University of Texas.
144 sider, DA / ENG, Louisiana
kr. 248,- / medlemspris 224

Arkitekterne Ecosistema Urbano har lanceret en hjemmeside om bæredygtig arkitektur:
What If...? cities
I forbindelse med udstillingen stillede arkitektfirmaet 3XN en intelligent, bæredygtig & skupturel pavillon op i Louisianas Skulpturpark. Læs om arkitektfirmaets visioner »
DONG Energy Sponsor for Louisiana Museum of Modern Art 2009





