Forårets Billedværksted For Voksne 2013

Billedværkstedet er for dig, der har lyst til at gå i dybden med de enkelte værker og få fingrene i kunstnernes materialer og teknikker.

I forårets Billedværksted kommer det til at handle om udstillingerne Pop Art Design og Tara Donovan samt værker fra Louisianas samling. Vi skal sammen se hvordan forskellige kunstnere og designere har arbejdet med billeder og objekter, der bryder de gængse genrer og etablerer nye i forskellige medier, som f.eks. maleri, tryk, designobjekter og skulptur. Vi kommer til at arbejde med både maleri, tegning, tryk og formgivning.

På Billedværkstederne er vi både ude i udstillinger, hvor vi snakker om værkerne og går derefter i værkstedet og arbejder med forskellige materialer, arbejdsprocesser, sanser og teknikker.

Hvornår:
Tirsdage kl. 18.30-21 - første gang den 5. marts 2013
Onsdage kl. 18.30-21 - første gang den 6. marts 2013
Torsdage kl. 18.30-21 – første gang den 7.marts 2013

Billedværkstedet løber over 8 gange og slutter med en fernisering den 28 maj kl. 18.30-20.30, hvor alle værkerne kan vises frem til familien.

Pris:
Pris for Billedværkstedet er inklusiv materialer 1700 kr. (+ kr. 10 i gebyr) for ikke-medlemmer og 1500 kr. (+ kr. 10 i gebyr) for medlemmer af Louisiana Klubben.