Louisiana Live-kalender

21.01.2010, kl. 19.30  |  Louisiana Live
Louisiana Live - En aften om Jakob Ejersbo
UDSOLGT
Vært: Marie Tetzlaff

Forfatteren Jakob Ejersbo (1968-2008) har med Afrikatrilogien 'Eksil', 'Revolution' og 'Liberty' sat et enestående monument i ny dansk litteratur.

Afrikatrilogien var planlagt allerede før debuten med 'Superego' og gennembruddet med 'Nordkraft', en bog, som Ejersbo betragtede som et svendestykke, han skulle aflægge, før han kunne gå i gang med det værk, der for alvor lå ham på sinde at få skrevet.
 
Ejersbos redaktør, Johannes Riis, fortæller om sit arbejde med Jakob Ejersbos store manuskript både før og efter forfatterens død. Filminstruktøren Ole Christian Madsen vil fortælle om filmatiseringen af 'Nordkraft', og forfatteren Carsten Jensen vil tale om Ejersbos forfatterskab. Ejersbos venner og sparringspartnere lige fra forfatterskabets spæde start, Christian Kirk Muff og Morten Alsinger, vil også deltage.
Skuespillerinden Signe Egholm Olsen, der spillede Maria i 'Nordkraft', læser op fra Afrikatrilogien.

Arrangementet foregår i Louisianas Koncertsal
Arrangementet er gratis for museets gæster. Tilmelding tilrådes. Billetgebyr kr. 10.
Tilmeld »
Se flere arrangementer
FIND ARRANGEMENT