


Ørjan Sætran | violin
Boris Samsing | violin
Peter Fabricius |violin og bratsch
Hans Dal | guitar og sang
Johnny Sølvberg | kontrabas
For 40-tyvende år i træk spiller De Nordiske Spillemænd, Ørjan Sætran, Boris Samsing, Peter Fabricius, Hans Dal og Johnny Sølvberg, nytåret ind på Louisiana.
Ensemblets repertoire består hovedsageligt af folkemusik fra hele Norden, men omfatter også sange og danse fra de lande, hvori gruppen har turneret. Medlemmerne af De Nordiske Spillemænd står selv for størstedelen af arrangementerne. Foruden de legende hopsaer og polkaer med deres lette tonesprog, er der også vægtige viser og melodier i De Nordiske Spillemænds personlige stil. Denne stil er fremkommet ved at lytte til folkemusikkens traditionelle spillemåde og kombinere den med medlemmernes klassiske baggrund.
Udover det traditionelle folkemusikrepertoire har De Nordiske Spillemænd også fremført kompositionsmusik inden for det folkloristiske tonesprog, og flere danske komponister har komponeret specielt til ensemblet.
