

Koncertkalender

I visse komponisters samlede værker findes der et eksklusivt, nærmest hemmeligt, selskab af kompositioner, der tilhører en ultimativ klasse. Man indså ret sent, at udover Mozarts sidste symfonier og Beethovens sidste sonater, hører også Schuberts klaversonater i c-mol, A-dur og B-dur til denne håndfuld af ultimative værker. Det tog umådelig lang tid for musikere og publikum at blive opmærksomme på disse musikstykker.
Hvorfor er de nu blevet så yndede? Hvad afholdt dem indtil nogle årtier siden fra at blive anerkendte i denne liga? Hvad er de særlige kendetegn? Og hvad sker der, når store komponister skaber et antal værker lige efter hinanden? Hvad adskiller dem, hvad er sammenfaldende? Og dokumenterer disse værker, skabt så kort før Schuberts død, en musikalsk afsked?
Foredrag af Alfred Brendel; kunstner, poet, musiker, pianist, Sonnings pristager i 2003. En unik lejlighed til at opleve en af de sidste årtiers største musikalske personligheder. Læs mere om Alfred Brendel på www.alfredbrendel.com
Foredraget er på engelsk. The lecture is in English.
