LOUISIANA EDITION: Ernesto Caivano



Spansk fødte Ernesto Caivano (1972-) som Louisiana viste i 2005, er en mester i brug af linjen. Med omhu og håndværksmæssig finesse skaber han små og store universer af krystallinske figurer, der lokker det nærstuderende blik til sig med midler, der spænder fra eventyrets fortællende til stjernekortets registrerende form. Man får aldrig helhed hos Caivano, men altid et udsnit af noget, hvis skalaforhold i sidste instans er ubestemmeligt. Som kniplings-værk synes det at kunne fortsætte i det uendelige, men ornamentets symmetriske forløb er brudt op. Den fine streg vækker vore forestillinger om bogillustrationer og middelalderlige illuminationer, men med en moderne bevidsthed, der fastholder fragmentet.

LOUISIANA EDITION: Ernesto Caivano
A Screen in Floral Spiral, 2005. 39,5 x 30,1cm. Oplag 30.
Radering og akvatinte på papir.
Pris inkl. moms kr. 5.300 / klubpris kr. 3.000 UDSOLGT