Et modernistisk hovedværk
Det er det uhøjtidelige ved Louisianas arkitektur, der først springer i øjnene ved et besøg. Museet betragtes som et hovedværk i dansk modernistisk arkitektur og er især berømmet for, hvordan bygningerne sammenføjer de nye tilbygninger til den gamle hovedbygning og tilpasser sig parklandskabets terræn med træer, skovsø, græsplæner og Øresund.
Museets udvidelser og modernisering
1958-2006
Fra Louisiana åbnede i 1958 er der i takt med de voksende ambitioner og stedets popularitet blevet føjet nye tilbygninger til. Det er gennem tiden blevet til syv udvidelser.
1958-76: Vestfløjen og koncertsalen
I 1966 og 1971 blev museet udvidet med Vestfløjen. I 1976 fulgte så koncertsalen, hvis akustik og atmosfære gør den særlig velegnet til kammerkoncerter. Salen bruges dog til alle former for musik, og den har også altid været stedet, hvor Louisiana har inviteret til debatter, foredrag og andre ’live’ arrangementer. Stolene i koncertsalen er designet af Poul Kjærholm, og endevæggene er udsmykket med malerier skabt til rummet af kunstneren Sam Francis.
1982: Sydfløjen
Med Sydfløjen fik Louisiana tilført udstillingsrum med større loftshøjde og rummelighed end i de hidtidige bygninger. De høje rum fremhæver kunstværkernes kvaliteter, idet de får rigeligt plads omkring sig og optimalt dagslys. Sydfløjen er bygget ind i terrænet for at fastholde Louisianas lave skala.
1992: Østfløjen
Med opførelsen af Østfløjen, der stod færdig i 1992, blev museets bygninger forbundet i en tilnærmet cirkelform. Museets grundplan blev væsentligt forbedret, og man kan nu komme hele vejen rundt på en vandring, hvor man snart er koncentreret om kunstværkerne, snart kobler af ved udsynet til parken eller Sundet.
Med Østfløjen blev Louisiana også fuldt udbygget som et museum for moderne kunst, idet tilbygningen giver mulighed for at udstille tegninger og grafik, der ikke må udsættes for dagslys. På grund af lysforholdene bruges grafikfløjen også ofte til udstilling af fotografier, video- og lyskunst. Østfløjen munder ud i Store sal, der som et ”multi-purpose-room" ligger under Calder-terrassen uden for Louisiana Café.
1994-1998: Børnehuset, Søhaven
og Louisiana Butik
Med Børnehuset fra 1994 fik Louisiana en enestående ramme om museets aktiviteter for børn og unge. 1998 blev der foretaget en udvidelse for at forbedre museets publikumsfaciliteter. Samtidig fik Louisiana Butik bedre pladsforhold.
2003-2006: Modernisering
Louisianas arkitektur er kendt for de diskrete pavilloner og halvt gennemsigtige glaskorridorer. Alene vinduerne til at adskille museets indendøre fra udendøre gør, at der imidlertid stilles enorme krav til sikkerhed og klimastyring - og det i et omfang, man ikke havde mulighed for at forudse ved museets åbning for halvtreds år siden. Men Louisiana er ikke bare et museum for moderne kunst. Det er et moderne museum for moderne kunst. For fortsat at kunne præsentere publikum for de allerbedste af tidens værker er det afgørende, at huset lever op til de skrappeste gældende normer og krav.
Fra 2003 til 2006 gennemførtes derfor en omfattende modernisering, der uden at røre ved bygningernes æstetiske integritet og lethed har forsynet Louisiana med alt til faget hørende teknologi og sikret stedet som mødested for mennesker og kunst langt ind i det 21. århundrede. Moderniseringen blev med et trecifret millionbeløb sikret af såvel private midler som et ekstraordinært tilskud fra Kulturministeriet.
