Besøg Louisiana

Louisiana Museum of Modern Art ligger i Nordsjælland med panoramaudsigt over Øresund. Museet omkranser skulpturparken mod havet, og samspillet mellem kunsten, naturen og museets arkitektur er enestående. 

Louisiana er et internationalt museum med en betydelig samling af moderne kunst. Med sine over 3.000 værker er museets permanente samling blandt Skandinaviens største. Samlingen tager udgangspunkt i tiden efter 1945 og indeholder stort set alle genrer - med hovedvægt på maleri og skulptur. I samlingen findes hovedværker af Picasso, Giacometti, Dubuffet, Yves Klein, Andy Warhol, Rauschenberg, Henry Moore, Louise Bourgeois, Philip Guston, Morris Louis, Jorn, Baselitz, Polke, Kiefer, Kirkeby og mange andre.

Hvert år byder Louisiana på 4-6 særudstillinger, der præsenterer såvel de store modernistiske kunstnere som den nyeste internationale samtidskunst i udstillingsserien Louisiana Contemporary. Det internationale udsyn er en vigtig præmis for Louisianas udstillinger og fastholder museet som et af verdens mest respekterede udstillingssteder. Den status betyder, at Louisiana kan tiltrække udstillinger og kunstnere på et niveau, som få andre skandinaviske museer har mulighed for.

Louisianas udstillingsprogram har altid været alsidigt med vægt på samspillet mellem forskellige kunstarter. Louisiana har en lang tradition for kulturhistoriske udstillinger og for at præsentere store internationale foto-, design,- og arkitekturudstillinger. Der er tæt sammenhæng mellem udstillingsvirksomheden og samlingens udvikling. Udstillingerne efterlader sig derfor ofte spor i samlingen gennem opkøb eller donationer.

Se mere om aktuelle udstillinger » 

 

 

 

ADRESSE

Louisiana
Museum of Modern Art
Gl. Strandvej 13
3050 Humlebæk

Find vej med rejseplanen.dk »
Se placering på kort (google) »

ÅBNINGSTIDER
11-22 tirsdag – fredag
11-18 lørdag – søndag
Helligdage 11-18
Mandag lukket
Program Forår 2013
 
Hér kan du bladre i programmet
ENTRÉPRISER
Pr. person kr. 110
Studerende med studiekort kr. 95

Grupper (min. 15 pers.):
Pr. person kr. 100
Studerende kr. 90


Klubmedlemmer fri entré
Klubmedlemmers gæster kr. 90 (op til 4 gæster pr. besøg)


Unge med Klubkort U27 fri entré
Børn og unge op til 18 år fri entré, børn under 14 år skal færdes med en voksen.
KONTAKT
Louisiana Museum
Tlf:
4919 0719
mail@louisiana.dk
FIND OS PÅ

Find daglige opdateringer på facebook
Se alle Louisiana videoer på Youtube
På ISSUU kan programmer bladres i og downloades

WIFI - GRATIS

Gæster er velkomne til at benytte Louisianas wifi gratis.

Kodeord: Louisiana

Transportrabatter
Særbilletter med rabat kan købes på alle større DSB-stationer i Hovedstadsområdet.
Rejsende fra Sverige får rabat med Øresund Rundt-billet og med særbillet fra Scandlines, HH-Færgerne og Sundbusserne.
ny bog om louisiana
Louisiana 14137.jpg
Ny bog af Museets direktør,
Poul Erik Tøjner
Læs mere»