16.02.2013, kl. 11-18  |  For børn og unge
Vinterferieaktiviteter i Børnehuset

Vinterferiens aktiviteter tager udgangspunkt i  Andy Warhols tidlige tegninger og Tara Donovans skulpturelle univers, hvor man kan bygge skulpturer med hverdagsting.

Åbne værksteder kl. 11-17

Familieomvisning
Familieomvisning kl. 11:30-12:30. Max 30 børn fra 4-16 år.
samt 'Det flyvende kunsttæppe' kl. 12-12:30. Max 12 børn fra 3-6 år.

Tag Kunstdetektiven i hånden og oplev Tara Donovans univers med lup og målebånd.

Warhol værksted
Aviser, modemagasiner, fotografier og livet i storbyen blev bearbejdet af Andy Warhol i hans tidlige tegninger. Prøv selv at bearbejde billeder og tegn dine egne enkle tegninger på lysbordet i Børnehusets værksted.

Lav din egen Warhol Badge
Du kan tegne din egen Warhol-figur, som Børnehuset sætter på en badge, som du kan tage med hjem.

Lerværksted
Kunstneren Jean Arp lod figurernes former afspejle naturens former fra sten, planter, dyr og mennesker. Se og afprøv hvordan figurernes former danner kighuller, som bliver til nye rum i figuren.

Collageværksted
Leg med at blande tilfældige former og planteagtige mønstre til fine Jean Arp collager. Riv, klip og lim papirstykker sammen til en form i flere lag.

Maleværksted
Afprøv 2 forskellige kunstneres malemetoder. Leg med farver og figurer i Asger Jorns eksperimenterende malestil. Eller se og afprøv hvordan Jean Arps sorte og hvide farver kan give sjove former.

 

Louisiana Børnehus
Værksteder og omvisninger er gratis for museets gæster.
« Til børnehuskalender