Gå til hovedindhold

for børn

Louisiana er i høj grad i børnehøjde – hver eneste dag i dagtimerne. Børnehuset er børnenes helt eget sted på museet med kreative aktiviteter over tre etager. Hver eneste dag er der åbne værksteder, hvor børn mellem 4 og 16 år kan arbejde kreativt – male, tegne, modellere og udforske de voksne kunstneres og arkitekters arbejdsmetode og udtryk.

Alle aktiviteter for børn tager udgangspunkt i museets aktuelle udstillinger og i Louisianas samling, så børnene præsenteres for de store kunstnere og deres værker, som de så efterfølgende kan lade sig inspirere af i deres egne udfoldelser. Det er Louisianas kunstfaglige medarbejdere, der står de forskellige aktiviteter for børn.

Alle børn kan deltage i Månedens Billedkonkurrence med de billeder og værker, de har skabt i Børnehuset. For børn, der har lyst til at udforske og udvikle deres kreative evner, tilbydes Billedskoler både forår, sommer og efterår. I skoleferier og omkring højtider arrangerer Børnehuset særlige aktivitetsprogrammer.

BØRNEHUSET

TIR-SØN 11-18
HELLIGDAGE 11-18
MANDAG LUKKET

 

Aktiviteterne
lukker 17.30 

Sommeraktiviteter for børn 
28. juni - 10. august

SOMMERKONKURRENCE Tegn og fortæl om dit yndlings kunstværk på Louisiana og vind flotte præmier.
FAMILIEOMVISNINGER Onsdage og søndage 11.30-12.30. SE KALENDER 
SOMMERJAGT på Louisiana med Kunstkufferten i hånden.

FRA ORD TIL BILLEDE 11-18
I Børnehusets Fortællerum kan du lytte til historien ”Knokkelmandens Cirkus” indtalt af forfatteren selv Oscar K. Og se hvordan illustratoren Dorte Karrebæk har tegnet billeder af de spøjse figurer til historien. Du kan selv tegne dine egne finurlige figurer ud fra historien imens du lytter.

ÅBNE SOMMERVÆRKSTEDER 11-17.30
Se værkstedsbeskrivelser nedenfor.

Præmierne i sommerkonkurrencen 2014 er fra Louisiana Børnehus og Panduro Hobby.

Kunst
kuffert

Lån den gratis i Børnehuset og tag på sommerjagt i Louisianas Samling eller Skulpturpark og løs opgaver. 

For børn

Familieomvisning
Sommerferie med store kunstoplevelser
i Louisiana samling.

Åbne værksteder

Her kan børn tegne, male, modellere og eksperimentere med farver og former - med udgangspunkt i museets udstillinger og råd fra kunstfaglige medarbejdere.

HVORNÅR: Tirsdag - søndag 11.00-17.30
FOR HVEM: Børn 4-16 år
4-5 årige skal følges med en voksen
GRATIS for museets gæster inkl. materialer

Åbne sommerværksteder ligenu

MALEVÆRKSTED MED EMIL NOLDE: Blomster, landskaber og portrætter i intense farver. Prøv Emils Nolde maleteknik ”vådt i vådt” med akvarel.

FRA FIRKANT TIL SKULPTUR: Jean Dubuffets skulptur har både bløde buer og hårde kanter. De sorte streger viser skulpturens skæve form. I ler-værkstedet kan du selv gøre Dubuffet kunsten efter ved at forme en firkant i ler, som både har hårde kanter og bløde buer. Opdag hvad der sker med din skulptur når du maler sorte streger langs kanten.

POP UP SKULPTUR: Gå på opdagelse i Louisianas Skulpturpark og tegn nogle af de mange skulpturer. I værkstedet kan du forvandle dem til tredimensionelle skulpturer. Du kan også lave din egen lille skulpturbog, hvor skulpturerne popper up, når du bladre i den.

MALEVÆRKSTED MED PHILIP GUSTON: Sko, cigaretter, huse, og drømme er blandt de ting Philip Guston maler igen og igen. Se hvordan han arbejder og leger med stregen og den pinkrøde farve i hans figurer. Gør ham kunsten efter i maleværkstedet.

SØHAVEN FOR BØRN

Uden for Børnehusets vinduer ligger Søhaven, hvor man gå på opdagelse ad kringlede stier. I dag er søen en fredelig kulisse for Børnehus og Giacometti-sal og således del af det samspil mellem arkitektur, natur og kunst, man hele tiden møder på Louisiana.
Haven er et oplagt sted at spise den medbragte madpakke, mens man nyder udsigten. Og det er også her, man finder Louisianas populære rutschebane!

Søhaven har sit navn fra Kirkesøen el. Humlebæk sø, der oprindeligt blev udgravet og omdannet til en befæstet kaperhavn under englændernes bombardement af København i 1807. Bag de høje volde og skanser kunne der ligge op til hundrede små kanonbåde eller kaperskibe. Med adgang til Øresund skulle de bekæmpe og erobre de engelske orlogs- og handelsfartøjer i danske farvande. Anlægget kom dog aldrig til at fungere som krigshavn, da krigen sluttede, før det stod færdigt.



BØRNEHUSETS BILLEDSKOLER

10 ugers forløb, hvor børn og unge introduceres for kunstnere og værker og afprøver kunstneriske arbejdsmetoder, der udfordrer og udvikler egne kreative evner.

HVORNÅR: Forår, sommer og efterår. SE KALENDER
FOR HVEM: 3 hold: 4-6 årige / 7-10 årige / 11-14 årige
PRIS: 
Kr. 1.600 / Klubpris kr. 1.400. Inklusiv materialer

Billedskolen introducerer børn og unge for kunstværker og kunstnere fra de aktuelle udstillinger og fra museets egen samling. Det foregår blandt andet ved omvisninger med Louisianas kunstformidlere. For at skærpe oplevelsen af kunstværkerne bliver børnene også introduceret til skitsetegning. 

Indtrykkene giver inspiration til arbejdet i Børnehusets værksted, hvor der eksperimenteres med materialer, og hvor forskellige kunstneriske arbejdsprocesser undersøges og afprøves. Efter hver sæson holdes afslutning med en fernisering i Børnehuset, hvor forældre og familie er velkomne.

Målet med billedskolerne er at give børn og unge en større oplevelse af kunsten. De får lov at tale om og reflektere over det, de ser, og de får opbygget fortrolighed med forskellige teknikker og materialer.

Efterårets billedskoler

Efterårets billedskoler tager udgangspunkt i udstillingerne Olafur Eliasson og Emil Nolde, samt værker fra Louisianas samling, og der vil blive arbejdet med tegning, maleri, grafisk tryk og skulptur.

11-14 ÅR10. september - 19. november 
7-10 ÅR (HOLD 1): 11. september - 20. november
7-10 ÅR (HOLD 2)18. september - 27. november
4-6 ÅR: 9. september - 18. november

Månedens Billedkonkurrence

Alle børn og unge, der har lavet en tegning, formet en skulptur eller malet et maleri i Børnehuset, kan deltage i Månedens Billedkonkurrence. Billedet eller værket skal være inspireret af et kunstværk set på Louisiana, og der findes tre vindere hver måned.

Vigtigt: Husk at skrive navn, adresse, alder og dato på billedet/værket. Det færdige værk skal hænges på væggen på Børnehusets midterste etage.

Hver måned findes 3 vindere. Vinderne får deres billede/skulptur udstillet på Børnehusets hjemmeside og en fin gave fra Panduro Hobby.
Vinderne får direkte besked og gaven tilsendt.

Det er desværre ikke muligt at gemme alle bidrag til månedens billedkonkurrence, derfor gemmes kun vindernes billeder og modeller. 
Disse kan afhentes fra den 1. i den efterfølgende måned.

Se TIDLIGERE VINDERE af månedens billedkonkurrence.

Vindere af billedkonkurrencen juni 2014

Rosa Bureau 8 år
Rosas billede er inspireret af forår. Hun har tegnet tre detaljerede tegninger med akvarelblyanter.

Nederst på papiret kommer en stor smuk gul-orange blomst frem. Den har mange blomsterblade, fint fordelt i forskellige størrelser. Midten er blågrøn, inderst lyser blomsten; rund og lyserød. Længere oppe til venstre svæver en fin rød blomst med fire blomsterblade. Konturen er svag lysegrøn, sløret af vandet. Øverst i billedet har Rosa tegnet to lysegrønne stængler, den ene er bøjet tungt med en blomsterknop forneden. Den anden er sprunget ud i fine røde og blå nuancer. 

 

Alba Svejstrup 13 år
Alba har tegnet to fine naturstudier med farveblyant, der er vandopløselige.

Den røde blomst ligner en valmue. Stænglen er lang og frisk lysegrøn. Nederst fylder det grønne lidt mere. Øverst folder fire lette lyse røde blomster blade sig ud. De er malet med en tydelig rød konturstreg og har mange fine røde nuancer. Inderst ses et sort plet. Lidt sorte kontraster ses også på blomsterbladene. 

 

Ella Brodersen 7 år
Ella har tegnet en enkel tegning med farveblyant inspireret af Hilma af Klint.

Nederst på tegningen ses et vandret grønt felt… man tænker på græs. Midt på græsstykket vokser en rød blomst. Blomstens stængel bugter sig og har to store mørkegrønne blade. Blomsterhovedet er gult med fem røde blomsterblade omkring. Solen er også rund og gul, bare større end blomsten! Den stråler i tre varme farver: gul, orange og rød.

 

Fødselsdagsværksted
i Børnehuset

Kunne du tænke dig at lave noget anderledes i anledning af din fødselsdag?
inviter dine venner til fødselsdagsværksted i Børnehuset.

VARIGHED: 2 timer
PRIS: Kr. 950

Sammen med en kunstformidler fra Børnehuset går I på opdagelse i en af Louisianas udstillinger og taler om og tegner, hvad I ser. Bagefter arbejder I med billeder eller skulpturer i Børnehusets værksted, hvor der er mulighed for at afprøve forskellige materialer og teknikker. Fødselsdagsgaver, kage, flag, mad og sang må vente, til I er hjemme igen. Det bliver der slet ikke tid til i værkstedet!

Vælge mellem følgende temaer:

  • Skulpturens forvandlinger
  • Maleriets forvandlinger
  • Asger Jorn - maleri
  • Giacometti – skulptur
  • Skulpturparken

ANTAL: Max 16 børn og 2 voksne
PRIS: Kr. 950 (prisen er inkl. materialer og saftevand samt kaffe/te til de voksne)
VARIGHED: 2 timer
HVORNÅR: Fredage 14.00-16.00 eller lørdage 11.00-13.00
BOOKING: Ring på tel 4919 0719 (tirsdag-fredag 9.00 -15.00)

Værkstedet kan naturligvis også bookes, hvis man ikke har fødselsdag, men bare har lyst til en anderledes oplevelse med venner eller familie.


PANDURO HOBBY
 er sponsor af materialer til Louisiana Børnehus.

søn27 jul
Åbent
11-18

  • For børn

    Sommer familieomvisning - store kunstoplevelser i Louisianas samling for børn og deres voksne.

    Udforsk kunsten i Louisianas samling sammen med en af Børnehusets...

tir29 jul
Åbent
11-22

  • For børn
    Billedskole 4-6 årige

    Udstillingerne Emil Nolde og Philip Guston, samt Skulpturparken og værker fra samlingen er udgangspunkt for Sommerens Billedskole.

    Udsolgt
    På billedskolen vil vi arbejde med tegning, maleri, skulptur og...

ons30 jul
Åbent
11-22

  • For børn

    Sommer familieomvisning - store kunstoplevelser i Louisianas samling for børn og deres voksne.

    Udforsk kunsten i Louisianas samling sammen med en af Børnehusets...

søn3 aug
Åbent
11-18

  • For børn

    Sommer familieomvisning - store kunstoplevelser i Louisianas samling for børn og deres voksne.

    Udforsk kunsten i Louisianas samling sammen med en af Børnehusets...

ons6 aug
Åbent
11-22

  • For børn

    Sommer familieomvisning - store kunstoplevelser i Louisianas samling for børn og deres voksne.

    Udforsk kunsten i Louisianas samling sammen med en af Børnehusets...

søn10 aug
Åbent
11-18

  • For børn

    Sommer familieomvisning - store kunstoplevelser i Louisianas samling for børn og deres voksne.

    Udforsk kunsten i Louisianas samling sammen med en af Børnehusets...

tir9 sep
Åbent
11-22

  • For børn
    Billedskole 4-6 årige

    Udstillingerne Olafur Eliasson og Emil Nolde, samt værker fra samlingen er udgangspunkt for efterårets billedskole.

    Dette efterår skal vi på billedskolerne fordybe os i værker fra...

ons10 sep
Åbent
11-22

  • For børn
    Billedskole 11-14 årige

    Udstillingerne Olafur Eliasson og Emil Nolde, samt værker fra samlingen er udgangspunkt for efterårets billedskole.

    Dette efterår skal vi på billedskolerne fordybe os i værker fra...

tor11 sep
Åbent
11-22

  • For børn
    Billedskole 7-10 årige ( Hold 1)

    Udstillingerne Olafur Eliasson og Emil Nolde, samt værker fra samlingen er udgangspunkt for efterårets billedskole.

    Dette efterår skal vi på billedskolerne fordybe os i værker fra...

tor18 sep
Åbent
11-22

  • For børn
    Billedskole 7-10 årige ( Hold 2)

    Udstillingerne Olafur Eliasson og Emil Nolde, samt værker fra samlingen er udgangspunkt for efterårets billedskole.

    Dette efterår skal vi på billedskolerne fordybe os i værker fra...