Gå til hovedindhold

Arkitekturen omkring os

 

Projektet ARKITEKTUREN OMKRING OS inviterede i efteråret 2015 unge fra ni klasser fra Fredensborg kommune - Endrupskolen i Fredenborg, Nivå skole, Humlebæk skole, Langebjerg Skole og Kokkedal skole. Målet var at give dem en nysgerrighed og et sprog for at undersøge og tale om arkitektur, men også komme til orde ift. hvilke udviklingsmuligheder, de ser i deres lokalområde. Projektet omfattede to besøg på Louisiana, først for at få en introduktion til, hvad arkitektur er med Louisianas arkitektur som case, dernæst for at få udsyn til arkitekturen i andre dele af verden via den aktuelle udstilling AFRIKA. I den mellemliggende periode arbejdede eleverne ude på deres skole og lokalområde med arkitekterne fra tegnestuen ARKI_LAB. Projektet sluttede med en fælles udstilling på Louisiana i efterårsferien.

Her på siden præsenterer vi projektet med billeder, tekst og film.

FILM
ARKITEKTUREN OMKRING OS

FIlmen tegner og fortæller om projektets aktiviter: Hvad har eleverne mødt på deres arkitektoniske udforskninger på Louisiana, i København og i deres lokalområde? Og hvad er der kommet ud af møderne med museet og byrummene?

Læs også rapporten om elevernes undersøgelser af deres lokalområder her.

ARKITEKTURENS GRUNDBEGREBER

Det første besøg på Louisiana gav eleverne et fælles udgangspunkt for at tale om, hvad arkitektur overhovedet er via et lokalt eksempel: Louisiana. Vi undersøgte arkitekturens grundbegreber: Hvad fortæller en facade om bygningen inde bag den? 

Hvordan spiller bygningen sammen med landskabet? Hvad kan en grundplan fortælle? Hvilken rolle spiller lys og materialer for oplevelsen af arkitekturen? Og hvordan agerer de folk, der bruger arkitekturen? 

I forløbets anden del arbejdede eleverne som små tegnestuer med at skabe en pavillion til Louisianas ’skjulte’ have, Søhaven. Pavillionen skulle formes, så den dannede ramme om en interessant udsigt i Søhaven.

Arkitekturens grundbegreber - modeller 

Model af pavillon til Louisianas Søhave. Foto: Line Pedersen

Skjulte steder i Louisianas Søhave. Elevfoto

Model af pavillon til Louisianas Søhave. Foto: Line Pedersen

Udsigt fra pavillon i Louisianas Søhave. Elevfoto

Model af pavillon til Louisianas Søhave. Foto: Line Pedersen

Udsigt fra pavillon i Louisianas Søhave. Elevfoto

Model af pavillon til Louisianas Søhave. Foto: Line Pedersen

Arki_Lab på studietur, Biblioteket, Rentemestervej. Foto:

STUDIETUR

At opleve bygninger og byrum i virkeligheden er vigtigt for arkitekter, når de skal finde inspirationen til at skabe gode og funktionelle rum. Det er ikke det samme at se billeder af rum i en bog. Rum skal opleves med alle sanser, og det er derfor en vigtig del af arkitekters arbejde at rejse rundt i verden og opleve arkitekturen og rum i virkeligheden. 

Arki_Lab på studietur, udsigt over Nordvest fra Biblioteket. Foto: Arki_Lab på studietur, Stjernekikkerbakken. Foto: Arki_Lab på studietur, Tree Statement. Foto:

At røre en overflade på en bygning, at lukke øjnene og lytte til et rum, at se hvordan lyset forandre sig på forskellige tidspunkter af dagen og året, at studere livet i en bygning eller et byrum. Ja, i det hele taget at opleve rum med hele kroppen. Derfor tog Arki_lab eleverne med på en studietur, hvor vi besøgte Biblioteket på Rentemestervej tegnet af COBE og Kvartersparken i Nordvest tegnet af SLA landskabsarkitekter. Her havde vi fokus på at aktivere elevernes sanseapperater og åbne deres øjne for former, lys, materialer, arkitektens vision og brugen af rummene og stederne.

Arki_Lab, mental map. Foto

MAPPING OG ANALYSE

På den første workshop med Arki_Lab havde vi fokus på at udvikle elevernes arkitektfærdigheder ved at give dem nogle basale redskaber til at forstå arkitektur med. Først tegnede vi "mental maps" med eleverne af deres ruter til skole for at give dem en forståelse af, hvordan vi oplever byrum subjektivt. 

Arki_Lab, præsentation af metal map. Foto: Arki_Lab, seriel vision. Tegning: Arki_Lab, brug af CoCity-app. Foto:

Dernæst fik de lov at tegne de samme ruter ind på et målfast digitalt kort for at vise dem, hvordan man kan anskue samme ruter på en objektiv måde. Herefter gik vi videre til, hvordan man kan sammensmelte en subjektiv og objektiv fremvisning af en rute ved at lave "serial visions" – en række af billeder eller tegninger, der viser sammenhængende mellem flere rum eller positioner. For at lave disse arbejde vi også med basal perspektivtegning med eleverne.

Til sidst blev eleverne sendt ud for at arbejde med vores digitale kollage værktøj CoCity-app, hvor de lavede en serial vision af et sted på deres skole, de ønskede at lave om og derefter brugte kollage-funktionen til at lave en digital kollage af deres ændringsforslag, som de har uploaded til vores hjemmeside cocityapp.org.

MAPPING OG ANALYSE - MENTAL MAPS

Asta, Humlebæk Skole

Liv, Endrupskolen

Sofia, Nivå Skole

Sophia, Endrupskolen

Anna, Langebjergskolen

Asta, Nivå Skole

Oscar, Endrupskolen

Daniel, Humlebæk Skole

MAPPING OG ANALYSE - SERIAL VISIONS

Laurine, Nivå Skole

Lea, Langebjergskolen

Liva, Langebjergskolen

Sophia, Humlebæk Skole

AFRIKA

Ved det andet besøg på Louisiana hævede eleverne blikket fra lokal til global arkitektur ved at opleve den aktuelle udstilling AFRIKA – ARKITEKTUR, KULTUR OG IDENTITET.

Hvordan former arkitekturen både de fysiske og de mentale rum, som danner vores sociale fællesskaber? 

Gennem en række projekter fordelt over det afrikanske kontinent fortalte udstillingen om forskellige regioners ny arkitektur – med bud på, hvordan man kan omfatte lokale traditioner og skabe løsninger for fremtiden. 

I forløbets anden del arbejdede eleverne i små tegnestuegrupper med at bygge flydende skoler inspireret af NLÉ Architects flydende skole i Lagos i Nigeria. Skolernes flydeevne blev testet i søhaven.

KULTURHUS ELLER STED

Forud for denne workhop havde eleverne arbejdet et sted i lokalområdet, de ville arbejde videre med. Hvert sted, blev sat i centrum af en arki_nopoly spilleplade. Igennem spillet blev eleverne stillet flere spørgsmål, der hjalp dem videre med deres analyse, samt til sidst at få idéer til hvordan stedet kunne udvikles til et kulturelt sted for unge og andre borgere i området. 

Arki_nopoly 

Arki_nopoly er et interaktivt, pædagogisk værktøj - et brætspil, der introducerer demokratisk byplanlægning for brugerne. Arki_nopoly er et spil, der opfordrer spillerne til at analysere et givent sted kritisk. Gennem en guidet analysetilgang finder spillerne frem til stedets nuværende udfordringer samt potentialer, og hvordan spillerne kan ændre det til det bedre.  Aktiviteterne i spillet spænder mellem at bruge en logbog til personlig refleksion, diagrammer over rumlig brug, design af kreative løsninger, tilføjelser til eksisterende kort og at tage billeder.

 

Prototyping  1:1

Prototyping som metode kan bruges i forskellige faser af et innovationsforløb, fra de tidligste faser, hvor modellerne er simple, til de senere faser inden produktlancering, hvor modellerne kan være næsten færdige fungerende produkter. Prototyping er en designmetode, som bl.a. bruges i forbindelse med brugerinvolvering i en udviklingsproces. At prøve noget af i 1:1 fungerer også som et kommunikationsværktøj, der inviterer til dialog med brugere i løbet af en brugerinvolverende udviklingsproces.

 

Collagen  

Eleverne skulle her arbejde med collagen analogt ved at klippe og klistre elementer fra magasiner o.l ud. Som arkitekt bruger man collagen som medie til at kommunikere en idé i koncept fasen. Altså på det tidspunkt før man har besluttet hvordan et sted eller et projekt præcist skal se ud. Man kan altså bruge collagen som en metode til hurtigt at visualisere sin idé, og skabe en stemning omkring fremtiden for et givent sted.

KULTURHUS ELLER STED - COLLAGER

Den indbydende skaterpark. Mikkel, Frederik S, Victor, Camilla, Asta, Humlebæk Skole.

Naturlegeplads ved Endrupskolen. Mathias, Louise L, Lærke L, Emil K, Rosa.

Frodig grøn oase ved Humlebæk centeret. Nicoline, Liva, Frederik, Albert, Langebjergskolen.

Liv i Nivå centrum. Mathias, Tobias og Vijay, Nivå Skole.

Louisiana ud i byen. Marie, Selma, Leo, Victor Ø, Humlebæk Skole.

Multibane ved skolen. Lærke, Sebastian, Emilie og Jom, Nivå Skole.

UDSTILLING PÅ LOUISIANA - ARKITEKTUREN OMKRING OS

180 elever bydes velkommen til åbning af den afsluttende udstilling.

Formidlingschef på Louisiana, Elisabeth Bodin og Rasmus Frisk fra Arki_Lab samler trådene fra projektet.

Ét projekt fra hver af de fem skoler præsenteres.

Udstillingen er åben.

Udstillingen viser elevernes arbejde i projektet i form af kort, tekst, collager, fotos, modeller og film.

Collagerne nærstuderes.

Modeller fra de to workshops på Louisiana.

Elever og lærere diskuterer og samler op.

Statens Kunstfond

 

  

PROJEKTET ER STØTTET AF 
STATENS KUNSTFONDS HUSKUNSTNERORDNING